Efter valget i USA: Hvorfor har markedets begejstring for Trump taget et dyk?

Hvorfor var markedet så surt i sidste uge?

Markedet blev pludselig langt mere selektivt i sin entusiasme for den kommende Trump-administration i slutningen af sidste uge, hvor fredagen bød på et grimt aktiesalg, der udslettede en stor del af rallyet efter valget. Nogle sektorer, som banker og flyselskaber, der generelt forventes at drage fordel af deregulering under den nye Trump-administration, forblev næsten uberørte. Det bredere marked, især de store teknologiselskaber og mange af Mag 7-aktierne, samt små virksomheder, oplevede dog et grimt tilbageslag.

Hvad lå bag dette skift?
Nogle mener, at det kan have været så specifikt som Elon Musk, der udtalte sig imod den kandidat, der tidligere blev betragtet som favorit til posten som finansminister, Scott Bessent. Trumps valg til posten som finansminister er særligt vigtigt på grund af den kritiske tilstand i USA's offentlige finanser. Bessent ses som et stærkt valg af markedet, da han ikke blot er akademiker, men også en erfaren hedgefond-milliardær. Musk og Robert F. Kennedy Jr., som Trump har udnævnt til posten som sundhedsminister, argumenterede dog sent i sidste uge for, at en anden kandidat, Howard Lutnick, er et bedre valg. Lutnick er direktør for finansvirksomheden Cantor Fitzgerald, en stærk Trump-støtte og en fortaler for Trumps planer om at indføre told på amerikanske handelsparter. Trump kan også vælge en anden kandidat end disse to, men dette er en af de vigtigste beslutninger, som den kommende præsident skal træffe.

Men der er også andre mulige årsager til markedets bekymringer, mens vi ser frem mod den kommende Trump-administration. Her er nogle eksempler:

Kontroversielle valg til hans kabinet og andre poster
Mange af Trumps valg til centrale regerings- og kabinetsposter har været yderst kontroversielle. Især i sidste uge annoncerede Trump sine valg til justitsminister, forsvarsminister og direktør for national efterretning, som nærmest syntes at være designet til at provokere Washingtons establishment. Specifikt blev hans kandidat til justitsminister, Matt Gaetz, betragtet som useriøs og muligvis en måde at belønne en loyal allieret, der sandsynligvis stod foran en afsættelse fra Repræsentanternes Hus på grund af etiske overtrædelser. Kan en præsident, der omfavner kontroverser og provokation, effektivt lede partiet? Sådanne handlinger risikerer at underminere loyaliteten inden for hans eget parti, hvilket leder os til næste punkt.

Meget snæver republikansk kontrol over Repræsentanternes Hus
Republikanerne vil kontrollere begge Kongressens kamre i de første to år af Trumps præsidentperiode frem til midtvejsvalget i 2026. For en amerikansk præsident er det afgørende at kontrollere Kongressen for at kunne gennemføre ny skatte-, udgifts- og anden lovgivning. Men Republikanerne vil have et ekstremt snævert flertal på kun få stemmer i det 435 medlemmer store Repræsentanternes Hus (det endelige resultat er stadig afhængigt af få tæt afgjorte valg). Det betyder, at ekstrem partidisciplin bliver nødvendig, da selv et par republikanske medlemmer, der ikke følger partilinjen, kan vælte centrale dele af Trumps dagsorden. Trump kan også reducere flertallet yderligere ved at udnævne nogle husmedlemmer til nøgleposter, hvilket gør flertallet endnu mindre, indtil der afholdes suppleringsvalg næste år for at udfylde pladserne.

Vil Trumps dagsorden gavne økonomien som håbet?
Selvom der er tydeligt vækstfremmende elementer i Trumps dagsorden, såsom skattelettelser og deregulering af nøglesektorer, er markedet bekymret for andre dele af hans politik. Blandt disse er den generelle risiko for, at verden vil reagere negativt på stadigt voksende amerikanske budgetunderskud, stigende renter og protektionistiske tiltag som høje toldsatser og masseudvisninger af illegale immigranter. Disse tiltag skaber ofte store bekymringer, da de kan forstyrre mange industrier og hæve priserne, selvom nogle dele af økonomien kan få gavn. Og så er der rollen for "tech bros", som vi dykker dybere ned i senere.

Trump 2.0: To vigtige spørgsmål, mens markederne tvivler på den første reaktion

Vil “tech bros” få deres vilje og skære i offentlige udgifter?
Denne valgperiode har set mange af de mest magtfulde milliardærer enten undgå at kritisere Trump eller fuldt ud støtte ham. Ingen har dog været mere højlydt til fordel for Trump end Teslas Elon Musk, der med massive donationer til Trumps kampagne blev udnævnt som medleder af et nyt regeringsdepartement for Effektivisering. Teslas aktie er steget markant siden Trumps valgsejr, med en stigning på over 40 % på et tidspunkt, hvilket har gjort Musk omkring 80 milliarder USD rigere undervejs. Ifølge Bloomberg planlægger Trump en ny ramme på føderalt niveau (frem for delstatsniveau) for selvkørende biler som dem, Tesla producerer. Penge påvirker naturligvis altid – men i hvor høj grad vil “tech bros” som Musk præge Trumps administration? Musk har antydet, at der kan spares 2 billioner USD fra de offentlige udgifter (det årlige budget forventes at runde 7 billioner USD næste år). De fleste mener, at besparelser i denne størrelsesorden er umulige, men offentlige udgifter er en vigtig driver for økonomisk aktivitet, og markante nedskæringer kan negativt påvirke væksten på kort sigt, hvis de gennemføres.

Misforstår Trump sin popularitet og overreagerer fra dag ét?
For første gang i tre valg har præsidentvalgte Trump fået et flertal af de populære stemmer, hvilket giver ham et stærkt mandat i forhold til 2016. Men kan Trump tage det for langt, når han genindtræder i embedet for anden gang? Den fejl, Trump kan begå, er at tro, at valgresultatet er en ubetinget godkendelse af hans personlighed, ledelsesstil og politik. Hans sejr kan dog delvist skyldes et par procent af vælgerne, der hellere ville have stemt på Kennedy, men valgte Trump, fordi Kennedy støttede ham. Endnu vigtigere er måske vælgernes frustration over Biden og Harris i forhold til den høje inflation i 2021 og 2022. Det er værd at bemærke, at republikanerne også støttede de enorme støttepakker, der drev inflationen. I slutningen af 2020 bad Trump om en støttecheck på 2.000 USD i stedet for de 600 USD, der til sidst blev vedtaget. Høje toldsatser og masseudvisninger af illegale immigranter kan skabe en ny inflationsbølge for varer og arbejdskraft og potentielt gøre Trump endnu mindre populær hurtigt. Partiet ved magten får som regel skylden for, hvad der sker, godt eller dårligt.