Generelle opkrævninger og gebyrer
Kurtage og gebyrer
Bemærk venligst, at din frie kapital kan blive negativ, hvis dit marginkrav til finansiering og urealiserede gevinster og tab på marginprodukter overstiger din kontantsaldo, hvilket vil medføre betaling af overtræksrente.
Rentesatser for negativ fri kapital | CLASSIC | PLATINUM | VIP |
Negativ fri kapital (debet) | Saxo Banks salgsrente + 8 % | Saxo Banks salgsrente + 8 % | Saxo Banks salgsrente + 8 % |
Bemærk venligst, at marginkravet til fri kapital kan være forskelligt fra marginkravet til handel.
Du kan se en samlet oversigt over kontant sikkerhedsstillelse til marginfinansiering, der bruges til beregning af fri kapital i vores generelle forretningsvilkår her.
Afregning
Renterne beregnes dagligt og afregnes månedligt inden for syv bankdage efter udgangen af hver kalendermåned. Renterne beregnes i henhold til konventionen om dagtælling og markedsstandarden, der er angivet i den ovenstående tabel over Saxo Banks købs-/salgsrenter. Du kan se, hvilken rente du kan få ved at klikke her.
Dine finansieringsrentesatser består af to komponenter: 1) Saxo Banks købs-/salgsrenter på finansiering og 2) finansieringstillæg/-nedsættelse for marginprodukter.
Finansieringsrentesatserne er angivet til følgende:
- Lang position = Saxo Banks købsrente på finansiering – nedsættelse for marginprodukter
- Short position = Saxo Banks salgsrente på finansiering + tillæg for marginprodukter
Saxo Banks købs-/salgsrenter på finansiering
Saxo Banks købs-/salgsrenter på finansiering refererer til vores priser på finansiering, hvilket vil sige, at vi opkræver variable renter. Vi bruger alternative referencerenter (ARR) til fastsættelsen af Saxo Banks købs-/salgsrenter på finansiering. For valutaer uden en angivet alternativ referencerente (ARR) anvendes en pengemarkedsrentesats, pengepolitisk rentesats eller andre relevante finansielle benchmarks som grundlag.
Saxo Banks købs-/salgsrenter på finansiering har et minimumsniveau på nul procent, hvilket vil sige, at renten ikke kan blive negativ.
Når du køber CFD'er på enkeltaktier, f.eks. i HKD, konverterer vi vores basisvaluta for finansiering til HKD for at finansiere det underliggende køb af aktierne. Hvis du omvendt sælger CFD'er på enkeltaktier, f.eks. i ZAR, konverterer vi provenuet fra salget af de underliggende aktier til vores basisvalutaer for finansiering. Disse handlinger kræver aktiv handel med forskellige finansielle produkter på interbank-markedet for at administrere de likviditetsstrømme, der genereres af dine handelsaktiviteter.
Alternative referencerenter er blevet udviklet af arbejdsgrupper bestående af nationale og internationale brancheorganisationer, markedsdeltagere samt centralbanker og regionale centralbanker. De er offentligt tilgængelige og anerkendes af nationale kompetente myndigheder (NCA'er), markedsdeltagere og nationale og internationale finansielle brancheorganisationer. Hvis du vil have mere at vide om de relevante finansielle benchmarks, der står anført nedenfor, skal du kontakte administratoren for det finansielle benchmark eller den relevante centralbank.
Saxo Banks købs-/salgsrenter på finansiering fastsættes af Saxo Bank og i henhold til bestemmelserne i vores Generelle forretningsvilkår. En bestemmelse kunne være videresendelse af omkostninger relateret til eksterne faktorer som f.eks. ændringer i indenlandsk og/eller udenlandsk pengepolitik eller kreditpolitik, der påvirker det generelle renteniveau , eller ændringer i omkostningsstrukturer hos likviditetsudbydere og -mæglere.
Som reference kan du se de gældende benchmarksatser i afsnittet nedenfor.
Tillæg/nedsættelser for marginprodukter
Hvis du vil have flere oplysninger om vores generelle priser, skal du se siden Prisoversigt
Renteberegning og -afregning
Rente beregnes dagligt og afregnes månedligt – inden for syv bankdage efter udgangen af hver kalendermåned.
Saxo Banks købs-/salgsrenter fastsættes af Saxo Bank og i henhold til bestemmelserne i de Generelle forretningsvilkår. En sådan bestemmelse kunne være videresendelse af omkostninger relateret til eksterne faktorer som f.eks. ændringer i indenlandsk og/eller udenlandsk pengepolitik eller kreditpolitik, der påvirker det generelle renteniveau , eller ændringer i omkostningsstrukturer hos likviditetsudbydere og -mæglere.
Vi bruger generelt alternative referencerenter (ARR) som input, når vi fastsætter Saxo Bid/Ask-kurser. For visse valutaer kan en pengemarkedsrente, pengepolitisk rente eller et andet relevant finansielt benchmark anvendes som input i stedet.
De benchmarks, der benyttes ved fastsættelse af rentesatser for indskud og finansieringsrenter på marginprodukter, er anført i tabellen nedenfor. Saxo Bank forbeholder sig retten til forretningsmæssigt at anvende en periodemæssig forskydning i publiceringen af finansielle benchmarks, når der beregnes og bogføres ikke-realiseret og realiseret rente.
Valuta | Konvention | Benchmarksatser |
---|---|---|
AED | ACT/360 | Central Bank of United Arab Emirates (CBUAE) repo rate |
AUD | ACT/365 | Australian Overnight Index Average (AONIA) |
CAD | ACT/365 | Canadian Overnight Repo Rate Average (CORRA) |
CHF | ACT/360 | Swiss Average Rate Overnight (SARON) |
CNH | ACT/360 | CNH China InterBank Repo |
CZK | ACT/360 | Czech Overnight Index Average (CZEONIA) |
DKK | ACT/360 | Denmark Short-Term Rate (DESTR) or Current-account rate |
EUR | ACT/360 | Euro Short-Term Rate (ESTR) |
GBP | ACT/365 | Sterling Overnight Index Average (SONIA) |
HKD | ACT/365 | HKD Overnight Deposit rate |
HUF | ACT/360 | Hungarian Overnight Index Average (HUFONIA) |
ILS | ACT/360 | Bank of Israel (BoI) rate |
JPY | ACT/360 | Tokyo Overnight Average Rate (TONAR) |
MXN | ACT/360 | Overnight TIIE funding rate |
NOK | ACT/360 | Norwegian Overnight Weighted Average (NOWA) |
NZD | ACT/365 | Reserve Bank of New Zealand (RBNZ) Official Cash Rate (OCR) |
PLN | ACT/360 | Poland Overnight Index Average (POLONIA) |
RON | ACT/360 | National Bank of Romania deposit rate |
RUB | ACT/360 | Ruble Overnight Index Average (RUONIA) |
SAR | ACT/360 | Central Bank of Saudi Arabia (SAMA) reverse repo rate |
SEK | ACT/360 | Swedish Short-Term Rate (SWESTR) |
SGD | ACT/365 | Singapore Overnight Rate Average (SORA) |
THB | ACT/365 | Thai Overnight Rate (THOR) |
TRY | ACT/360 | Turkish Lira Reference Rate (TLREF) |
USD | ACT/360 | Secured Overnight Financing Rate (SOFR) |
ZAR | ACT/365 | South Africa Benchmark Overnight Rate (SABOR) |
Classic | Platinum | VIP | |
---|---|---|---|
Valutaveksling* | 0,25% | 0,25% | 0,25% |
Vi opkræver ikke et depotgebyr for bosiddende i Danmark.
Kunder der placerer en ordre over telefon, chat eller e-mail vil blive opkrævet et gebyr på 50 EUR per ordre. Bestemte produkter, som ikke kan handles på platformen, vil i visse tilfælde ikke blive opkrævet gebyret.
Vi opkræver ikke et inaktivitetsgebyr.
For kunder med en Classic-konto opkræves et gebyr på USD 50 - eller det tilsvarende beløb i kontovalutaen - når kunden anmoder om, at onlinerapporter skal leveres via e-mail. Dette gebyr gælder også for anmodninger om rapporter fra tredjeparter, eksempelvis revisorer.
Du kan anmode om 1042-S-formularer, men medmindre en eller flere af nedenstående betingelser er opfyldt, gælder der et ekspeditionsgebyr på 1.000 EUR pr. indkomstår:
- Du kan bevise, at de amerikanske skattemyndigheder (IRS) har bedt dig om en 1042-S-formular.
- Saxo Bank-koncernen har anvendt den forkerte amerikanske sats for kildefradrag på din konto.
Hvis der er brug for flere end 10 formularer pr. indkomstår, overstiger gebyret de 1.000 EUR pr. år.
Overførsel af aktier til en konto uden for Saxo Bank pålægges et udtrædelsesgebyr. Gebyret er som følger:
- Danske aktier: EUR 25 pr. ISIN (maks. EUR 100)
- Andre aktier: EUR 50 pr. ISIN (maks. EUR 160)
Kunder, der abonnerer på Saxo Banks mødeservices, bliver opkrævet et servicegebyr for at kunne deltage og stemme via fuldmagt. Derudover opkræves der et gebyr pr. afgivet stemme eller ændring af stemme.
Beskrivelse | Omkostninger |
---|---|
Serviceabonnement | 30 EUR p.a. ekskl. moms |
Stemme/ændring af stemme | 5 EUR pr. stemme ekskl. moms |
Serviceabonnementsgebyret opkræves kvartalsvist ved kvartalets afslutning og kan ikke refunderes. Kunder, der til- og framelder sig inden for samme kvartal, bliver opkrævet det fulde beløb. Hvor det er relevant, vil servicegebyret blive omregnet til lokal valuta, og der vil blive pålagt et valutaomregningsgebyr. Bemærk, at serviceabonnementsgebyret først opkræves ved afslutningen af 4. kvt. 2020. Der opkræves ikke noget serviceabonnementsgebyr for 3. kvt. 2020.
Gebyret pr. stemme opkræves på tidspunktet for stemmeafgivelse. Hvor det er relevant, vil gebyret pr. stemme blive omregnet til lokal valuta, og der vil blive pålagt et valutaomregningsgebyr. Gebyret pr. stemme påløber fra 3. september 2020 og opkræves første gang ved afslutningen af 4. kvt. 2020.
Bemærk, at Classic- og Platinum-kunder opkræves et gebyr på 200 USD for hvert nyt instrument, der tilføjes. VIP-kunder kan anmode om nye instrumenter uden gebyr. Gebyret opkræves kun, hvis de ønskede instrumenter reelt implementeres. Du kan tjekke, hvilken kontotype du har, ved at gå til afsnittet "Konto" på platformen og vælge fanen "Saxo Rewards".
Hvis kunden ikke lukker eventuelle åbne positioner og/eller udbetaler eventuelle resterende kontanter på Saxo-kontoen inden lukningsdatoen (specificeret af Saxo), kan der opkræves et fast administrationsgebyr på 750 DKK (eller tilsvarende værdi i anden kontovaluta) på lukningsdatoen.
Gebyret vil kun blive opkrævet, hvis kunden har en positiv kontantbalance, og vil derfor ikke medføre, at en konto går i overtræk.