Oversigt

• Aktiemarkeder: Historisk set har aktiemarkederne en tendens til at klare sig bedre i det første år efter en demokratisk præsidentperiode, hvor indekser som Russell 2000 og NASDAQ viser større gevinster. Republikanske præsidentskaber har oplevet blandede resultater, hvor visse sektorer som energi og industri har nydt godt af dereguleringen.
  
  
• Guld: Guld klarer sig ofte godt uanset præsidentens parti, men der ses betydelige stigninger under republikanske præsidentskaber på grund af økonomisk usikkerhed og geopolitiske spændinger. Demokratiske præsidenter oplever generelt mere stabile eller faldende guldpriser i takt med, at den økonomiske stabilitet forbedres.
  
  
• WTI (råolie): Blandede resultater er typiske, men mere markante stigninger ses normalt under republikanske præsidenter på grund af politikker, der favoriserer fossile brændstofindustrier. Demokratiske politikker kan have større fokus på vedvarende energi, hvilket resulterer i stabile til moderate gevinster for råolie.
  
  
• Amerikanske statsobligationer: Obligationsmarkederne forbliver generelt stabile under begge partier og viser hverken konsekvente gevinster eller tab, der er direkte knyttet til præsidentens parti. Efterspørgslen efter "safe havens" og den økonomiske politik har stor indflydelse på udviklingen.

Historiske markedsreaktioner baseret på de valgte amerikanske præsidentpartier.

Demokratiske præsidenter 

Bill Clinton (1993, 1997)

• Økonomisk kontekst: I begyndelsen af 1990'erne sluttede en recession, som blev efterfulgt af en periode med kraftig økonomisk vækst. Clintons præsidentskab forbindes ofte med finanspolitisk disciplin, teknologisk fremgang og globalisering. 
  
  
• Aktiemarkeder: Nød godt af et stærkt økonomisk opsving, teknologiske fremskridt og en stigning i forbrugertilliden. I 1997 oplevede aktiemarkedet en endnu stærkere udvikling, hvor S&P 500 steg med ca. 33 %.
  
  
• Guld: Mens guldpriserne i 1993 steg med 17,64 % på grund af de vedvarende konsekvenser af recessionen i begyndelsen af 1990'erne, bekymringer om valutastabilitet og inflationsfrygt, faldt guldpriserne i 1997 med 21,48 % på grund af en stærk amerikansk dollar, reducerede inflationsbekymringer og en solid økonomisk vækst.
  
  
• WTI (råolie): I 1993 faldt råoliepriserne på grund af øget produktion fra lande udenfor OPEC, svag global økonomisk vækst og relativ geopolitisk stabilitet i Mellemøsten. I 1997 faldt priserne yderligere på grund af den asiatiske finanskrise, der reducerede efterspørgslen, øgede den globale olieproduktion og Iraks tilbagevenden til oliemarkedet, hvilket førte til et overudbud.
  
  
• Amerikanske statsobligationer: Stigning påvirket af centralbankens lempelige pengepolitik med lave renter for at støtte det økonomiske opsving i 1993 og en forsigtig tilgang med beskedne rentejusteringer for at opretholde væksten og kontrollere inflationen i 1997. 

Barack Obama (2009, 2013)

• Økonomisk kontekst: Obama "arvede" den store finanskrise, som førte til betydelige økonomiske udfordringer. Hans regering gennemførte stimulerende foranstaltninger og finansielle reformer for at stabilisere økonomien.
  
  
• Aktiemarkeder: Oplevede et stærkt opsving fra lavpunktet i recessionen, drevet af økonomiske genopretningsforanstaltninger og forbedret investortillid. I 2013 havde aktiemarkederne en robust udvikling, hvor de største indeks nåede nye højder. S&P 500 og Dow Jones Industrial Average oplevede betydelige gevinster, drevet af fortsat økonomisk opsving, vækst i virksomhedernes indtjening og understøttende pengepolitikker fra centralbankerne, især den amerikanske centralnbanks kvantitative lempelsesprogram.
  
  
• Guld: Priserne steg markant i 2009, da investorerne søgte mod sikre aktiver midt i den økonomiske usikkerhed, der fulgte med den store recession. Men efter præsident Obamas genvalg i 2012 faldt guldpriserne, da den globale økonomi begyndte at komme sig, inflationsfrygten aftog, og Federal Reserve indledte nedtrapningen af sine stimulerende foranstaltninger. 
  
  
• WTI (råolie): I 2009 steg WTI-priserne markant til omkring 82 dollars pr. tønde og kom sig efter finanskrisens lavpunkt, understøttet af økonomisk opsving og øget efterspørgsel. Efter præsident Obamas genvalg i 2012 forblev priserne stabile i intervallet 90-100 $ pr. tønde, drevet af stabil global økonomisk vækst og en øget olieproduktion.
  
  
• Amerikanske statsobligationer: De nød i første omgang godt af efterspørgslen efter "safe havens" efter den globale finanskrise i 2008, men renterne på længerevarende amerikanske statsobligationer steg i løbet af 2009 på trods af centralbankens lempelige politik. Da økonomien begyndte at komme sig efter den store recession, fik bekymringer om potentiel fremtidig inflation på grund af kvantitative lempelser og andre stimulusforanstaltninger de amerikanske statsrenter til at stige. For at finansiere de massive finanspolitiske stimulanser og redningsprogrammer udstedte den amerikanske regering desuden en stor mængde statspapirer. Dette øgede udbud faldt sammen med en stigning i investorernes risikovillighed, hvilket førte til en rotation fra sikre aktiver til mere risikofyldte, som f.eks. aktier. I 2013, hvor de økonomiske udsigter blev bedre, signalerede den amerikanske centralbank en reduktion af sine stimulerende foranstaltninger, hvilket afspejlede et skift i retning af højere renter, som lagde pres på amerikanske statsobligationer.

Joe Biden (2021)

• Økonomisk kontekst: Bidens præsidentperiode begyndte midt i COVID-19-pandemien med betydelige økonomiske forstyrrelser og efterfølgende genopretningsbestræbelser. 
  
  
• Aktiemarkeder: Bred positiv udvikling drevet af udrulning af vacciner, økonomisk stimulering og infrastrukturplaner. Især teknologisektoren nød godt af det, og virksomheder som Apple, Microsoft, Amazon og Tesla oplevede betydelige gevinster. Disse virksomheder blomstrede på grund af øget efterspørgsel efter digitale tjenester og produkter under den igangværende pandemi og den bredere digitale transformation. 
  
  
• Guld: Guldpriserne faldt i 2021, primært fordi den amerikanske centralbank signalerede potentielle rentestigninger, hvilket styrkede den amerikanske dollar og gjorde guld mindre attraktivt. Da de økonomiske udsigter blev bedre, skiftede investorerne desuden til mere risikofyldte aktiver, hvilket mindskede efterspørgslen efter guld betydeligt.
  
  
• WTI (råolie): Bemærkelsesværdige stigninger på grund af et opsving i den globale økonomiske aktivitet, da COVID-19-vaccinationsraten steg, og restriktionerne blev ophævet, hvilket førte til en kraftig stigning i efterspørgslen efter olieprodukter. Derudover strammede udbudsbegrænsninger fra OPEC+-produktionsnedskæringer og forstyrrelser i den amerikanske olieproduktion markedet yderligere og drev priserne op.
  
  
• Amerikanske statsobligationer: Faldt i 2021 primært på grund af stigende inflationsforventninger og den amerikanske centralbanks handlinger. Efterhånden som økonomien kom sig over COVID-19-pandemien, voksede inflationsfrygten, hvilket fik investorerne til at kræve højere renter for at kompensere for den reducerede købekraft af fremtidige rentebetalinger. Derudover begyndte centralbanken at signalere en reduktion i sit opkøbsprogram, almindeligvis kendt som "tapering", hvilket skubbede renterne yderligere i vejret. Kombinationen af forventet inflation og Feds ændrede politik gjorde statsobligationer mindre attraktive i forhold til andre investeringer.

Republikanske præsidenter

George W. Bush (2001, 2005)

• Økonomisk kontekst: Bushs præsidentperiode var præget af følgerne af den bristede dot-com-boble og angrebene den 11. september, hvilket førte til økonomiske udfordringer og ustabile markeder.
  
  
• Aktiemarkeder: Blandede resultater med betydelige fald efter angrebene i 2001 og dot-com-krakket, men opsving i de senere år.
  
  
• Guld: Klarede sig godt som et sikkert aktiv i tider med usikkerhed.
  
  
• WTI (råolie): Stærk positiv udvikling i 2005 på grund af geopolitiske spændinger og forsyningsbekymringer.
  
  
• Amerikanske statsobligationer: Generelt stabile med positive resultater på grund af efterspørgslen efter "safe havens".

Donald Trump (2017)

• Økonomisk kontekst: Trumps præsidentskab fokuserede på skattelettelser, deregulering og handelspolitik, hvilket påvirkede markedsudviklingen. 
  
  
• Aktiemarkeder: Nød godt af optimismen fra skattelettelserne, selvom handelsspændingerne med Kina steg. Dow Jones Industrial Average, S&P 500 og Nasdaq Composite opnåede alle deres bedste årlige resultater siden 2013. Især teknologisektoren oplevede betydelige gevinster med virksomheder som Apple, Amazon og Facebook i spidsen. Dow Jones Industrial Average steg med ca. 24 %, S&P 500 med ca. 19 % og Nasdaq med ca. 28 %, hvilket afspejler en bredt funderet styrke på tværs af de store indeks.
  
  
• Guld: Havde en tendens til at klare sig godt, hvilket afspejler geopolitisk usikkerhed og handelsspændinger. 
  
  
• WTI (råolie): I 2017 oplevede WTI-råoliepriserne betydelige stigninger og sluttede året på omkring 60 dollars pr. tønde, den højeste pris ved årets udgang siden 2013. Oliens udvikling var drevet af OPEC's produktionsnedskæringer, en robust global efterspørgsel og en rekordhøj amerikansk råolieeksport, der var drevet af konkurrencedygtige priser. 
  
  
• Amerikanske statsobligationer: Stort set flad på grund af afbalancerede faktorer som stærk økonomisk vækst og lav inflation. På trods af robust BNP-vækst og forbedret virksomhedsindtjening forblev inflationen afdæmpet, hvilket holdt den amerikanske centralbanks rentestigninger gradvise og beskedne. Denne balance mellem positive økonomiske indikatorer og kontrolleret inflation bidrog til stabiliteten i statsobligationsrenterne i løbet af året.