Guide: Sådan laver du en rebalancering af din portefølje

En varieret investeringsportefølje – det bedste valg

Aktier, obligationer, investeringsfonde som ETF’er og investeringsforeninger - eller ejendomme? Mulighederne er mange – men hvad skal jeg investere i?

For rigtigt mange vil et godt valg, afhængigt af risikoprofil og investeringsmål, være at skabe en investeringsportefølje med en god blanding af lavrisiko investeringer og højrisiko investeringer i et 50/50-forhold. Det vil generelt resultere i dét, man vil kalde en mellem risiko.

På den måde har du aktiver, der både kan skyde pludseligt i vejret og skabe et højt afkast – og mere defensive aktiver, der skaber en mindre, men stadig fin vækst over en lidt længere periode.

Både obligationer, investeringsfonde og ejendomme betragtes generelt som aktiver med en lavere risiko end f.eks. enkeltaktier, der typisk er præget af større kursudsving. Det er dog også vigtigt at præcisere, at det bestemt ikke er alle aktier, der har en høj risiko. De cykliske aktier er pr. definition mere risikobetonede end defensive aktier, ligesom både investeringsforeninger og ETF’er kan være aktiebaserede investeringsfonde, der ikke kun køber aktier fra én bestemt virksomhed, men derimod mange forskellige selskaber. Det giver derfor en langt større risikospredning, og du bliver mindre sårbar over for en enkelt dårlig investering.

Konkret eksempel – portefølje med et 50/50-forhold

Lad os gå ud fra, at du sammensætter din investeringsportefølje med 50% aktier og 50% obligationer. Det vil nemlig som udgangspunkt være et fint match til dig, der ønsker en mellem risiko.

Vi går desuden ud fra, at du selv står for at administrere din portefølje og ikke f.eks. lader investeringseksperter sammensætte den for dig via Månedsopsparingskonti og lignende investeringsløsninger.

Hvordan kan du rebalancere din investeringsportefølje?

Du har nu sat dine penge – i alt 150.000 kroner – i de ønskede aktier og obligationer i et lige forhold, så både dine aktier og obligationer har en individuel værdi på 75.000 kroner.

Månederne går, og du holder selvfølgelig løbende øje med, hvordan dine forskellige aktiver klarer sig på markedet.

Dine obligationer har lagt sig på et ret stabilt niveau, mens markedet har vist stor interesse for dine aktier til at begynde med. Dine aktier er dog dykket efter et dårligt regnskab med optagelse af en større gæld og en mindre shitstorm i de danske medier.

Du har tabt 40% af dine 75.000 og er nu nede på en samlet aktieværdi på 45.000, mens obligationerne holder værdien på de oprindelige 75.000.

Så totalt har du aktiver i porteføljen for 120.000 – altså noget mindre end før.

At udviklingen forløber ulige, er karakteristisk for de fleste investeringsporteføljer, fordi de valgte aktiver kun meget sjældent vækster/falder i det samme niveau. Det betyder også, at der i dit eksempel kommer en skævvridning i din investeringsportefølje. I dette tænkte eksempel er dine obligationer nemlig pt. noget mere værd end aktierne, og fordelingen lever ikke op til det ønskede 50/50-niveau.

Det nuværende forhold i porteføljen vil medføre, at din risikovilje rent faktisk er blevet lavere end ønsket, fordi obligationerne nu er det største aktiv i porteføljen. Og det er her, at du kan vælge at rebalancere din investeringsportefølje ved at justere balancen, så den tilpasses din oprindelige risikoprofil.

Sådan kunne en rebalancering se ud

Med en samlet værdi på 120.000 kroner kan du genskabe fordelingen på 50/50 ved henholdsvis at købe flere aktier og sælge nogle af obligationerne, så de to investeringsprodukter hver især får en værdi à 60.000 kroner.

Det er især en god fremgangsmåde, hvis du vurderer, at dine aktier blot er inde i en midlertidig krise og genvinder deres fodfæste på markedet efter en kortere periode. Måske gennemfører den omtalte virksomhed en aktieemission og får styr på gælden, hvorefter de får styr på shitstormen i medierne.

Genvinder dine aktier deres oprindelige niveau, kan du lægge 40% (som beskrevet i forrige afsnit) til værdien af dine aktier, der nu når op på 84.000, da stigningen på 40% svarer til en stigning på 24.000 kroner.

Det betyder så også, at du ender med en investeringsportefølje, hvor den samlede værdi er 159.000 kroner (84.000 fra aktier + 75.000 fra obligationer).

Derfor har du nu mere værdi i din portefølje, end du havde til at begynde med.

Hvis du ikke havde rebalanceret, ville beløbet være noget mindre, da stigningen på 40% så ”kun” skulle lægges til de omtalte 45.000 for aktierne (og ikke 60.000).

Eksemplet er gjort enkelt for at tydeliggøre pointen, men det viser godt, hvordan mekanismen bag en rebalancering fungerer i praksis. Bemærk, at resultaterne i eksemplet er for at illustrere en pointe. Der er aldrig en garanti for, hvordan markedet eller din portefølje vil udvikle sig, herunder at aktier genvinder tabt værdi.

Så hvornår er en rebalancering en god idé?

Det er 100% op til den enkelte investor at afgøre, hvornår porteføljen skal rebalanceres. Er skævvridningen mellem de forskellige aktiver relativt lille (f.eks. under 5%), kan det give mening at have lidt is i maven, da det også koster penge at købe nye aktiver til porteføljen, ligesom du bliver beskattet af dine indtægter fra investeringer. Her kan satserne nå ret højt op – alt efter det investeringsprodukt, du har valgt.

Skattesatserne for 2024 ligger som udgangspunkt på 27% for de første 61.000 af din aktieindkomst, mens den stiger til 42%, hvis aktieindkomsten overstiger de 61.000 kroner. Der findes dog visse undtagelser, f.eks. hvis der er tale om en Aktiesparekonto.
I 2025 vil skattesatserne som udgangspunkt være 27% for de 67.500 kr. af din aktieindkomst, mens den stiger til 42%, hvis aktieindkomsten overstiger de 67.500 kr. Progressionsgrænsen som er det beløb, hvor skattesatserne på aktieindkomst stiger fra 27% til 42% forhøjes yderligere i 2026, hvor den som udgangspunkt ligge på: 75.800 kr. og i 2027 vil progressionsgrænsen som udgangspunkt ligge på 83.100 kr.

Rebalancering kan være en god løsning, hvis der kommer en større forskel mellem aktiverne, og et af investeringsobjekterne falder/stiger relativt markant.

Rebalancering vil altid være et spørgsmål om at ramme den helt rigtige timing – og ingen kan som bekendt 100% vide, i hvor høj grad f.eks. inflation kommer til at påvirke dine investeringer. Du skal selvfølgelig også jævnligt overveje, om du har investeret i den rette type aktier, eller om du muligvis skal acceptere et mindre tab for i stedet at satse på aktier fra en anden type sektor.

Denne interesseafvejning vil altid være subjektiv.

Som udgangspunkt anbefales det, at du overvejer en rebalancering mindst én gang årligt, f.eks. omkring nytår, da du her har et bedre overblik over, hvordan dine forskellige aktiver har præsteret hen over året. Du kan her vælge at læse investeringseksperternes forskellige analyser, så du får en ekstra hjælp til at vide, hvornår du skal rebalancere din investeringsportefølje.

Du bør derudover se din risikoprofil som en kontinuerlig størrelse - og hvis din livssituation ændrer sig markant, kan det være en idé at se på, om du skal gå med en enten højere eller lavere risiko i dine investeringer.

Ændrer din risikoprofil sig, skal du naturligvis også sørge for at rebalancere din investeringsportefølje.

Hvis du ikke føler, at du har nok viden til at rebalancere din investeringsportefølje på egen hånd, kan du altid hente hjælp fra investeringseksperter. Du kan f.eks. vælge at investere i fonde, hvor du ikke selv sidder med beslutningen om, hvad der skal investeres i.

Her er det hhv. eksperter og computerprogrammer, der overtager det fulde ansvar for at rykke rundt på investeringerne.

Ulempen ved ikke at rebalancere

Der er ingen, der siger, at du absolut skal rebalancere din investeringsportefølje årligt.

Du kan sagtens lade investeringerne passe sig selv. Men du risikerer så også, at du kommer til at snyde dig selv for store gevinster, ligesom din investeringsportefølje med stor sandsynlighed ikke matcher din risikoprofil, fordi den hele tiden ændrer sig. Husk, at gevinster ikke kan garanteres, heller ikke ved rebalancering, og at investeringer altid kan medføre tab.

Har du ramt lidt af en guldåre i valget af aktier? Det kan være uhyre fristende at lade aktierne stå uberørt i porteføljen, hvis de allerede ligger på et utroligt højt niveau. Hvorfor pille ved noget, der rent faktisk fungerer?

Her skal du imidlertid spørge dig selv, hvor højt et niveau du tror, kursværdien kan nå, og om det måske er tid til at sælge dem for at generere en reel gevinst – og ikke kun en mere teoretisk værdi. Det kan være en svær sondring, men også dét, der gør investeringseventyret interessant for dig, der godt kan lide, at der er noget på spil.

Får dine aktier lov til at fylde mere og mere i din portefølje – sammenlignet med dit udgangspunkt – vil din risiko typisk blive for høj. Du risikerer derudover, at aktierne falder så meget, at din langsigtede investeringsplan falder til jorden, fordi du taber alt for mange penge ift., hvad din risikoevne kan bære. Det bedste valg er derfor at lade din risikoprofil afgøre, hvordan din investeringsportefølje skal sammensættes.

Hvad skal man investere i hos Saxo Bank?

Du kan klikke her, hvis du vil hente inspiration til, hvilke aktier og andre investeringsobjekter du bør købe – uanset om du skal sammensætte din første investeringsportefølje eller allerede er i gang med en rebalancering af dine aktiver.

Denne guide skal ikke opfattes som en anbefaling eller rådgivning. Investeringer bør altid baseres på din egen vurdering og evt. professionel rådgivning.