En guide til statsobligationer, og hvordan de fungerer

Hvad får du til gengæld for at låne dine penge ud?

Finansielle långivere opkræver renter på lån. Hvis du for eksempel låner penge af en bank, forventes det, at du betaler lånet tilbage plus lidt ekstra. Det "ekstra" er renten, som er en procentdel af det beløb, du har lånt. Obligationer fungerer på samme måde.

En statsobligation betaler dig et bestemt renteniveau i forudbestemte perioder. Denne betaling kaldes i forbindelse med statsobligationer for kuponen. Fordi du modtager regelmæssige betalinger til gengæld for at stille kapital (dvs. et aktiv) til rådighed, er obligationer kendt som fastforrentede aktiver.

Alle obligationer udløber. Ligesom du låner penge af en bank i en bestemt periode, er det det samme med obligationer. Du får dine penge (kuponen) tilbage, når obligationen udløber. Det betyder, at du får regelmæssige betalinger i en bestemt tidsperiode, før "lånet" er fuldt tilbagebetalt.

Hvad er en statsobligation?

Statsobligationer et finansielt instrument, der giver dig mulighed for at "låne" penge til staten til gengæld for en fast rente. I Storbritannien er statsobligationer kendt som gilts. I USA er statsobligationer kendt som Treasuries.

Hvordan fungerer statsobligationer?

Statsobligationer har specifikke vilkår og betingelser. Disse fastsættes ofte af ejeren. I de følgende afsnit går vi dybden med, hvordan obligationer udstedes og sælges på det sekundære marked. Her er de vigtigste begreber, du skal kende, når det gælder handel med statsobligationer:

Løbetid:

Det er, når obligationen (lånet) udløber, og tilbagebetalingen skal ske. Statsobligationer kan have forskellige udløbsdatoer. Du kan f.eks. vælge obligationer, der udløber om 10 eller 30 år.

Hovedstol:

Dette er obligationens pålydende værdi, dvs. det beløb, som obligationen vil udbetale til indehaveren.

Kursen på obligationer:

Obligationens udstedelseskurs skal svare til dens pålydende værdi (hovedstol). Det skyldes, at det er det beløb, der lånes ud. Men som vi vil komme nærmere ind på i næste afsnit, kan du købe/sælge obligationer på det sekundære marked. Priserne på det sekundære marked stemmer måske ikke overens med obligationens hovedstol.

Kupondato:

Det er de datoer, hvor udstederen (du som långiver) skal betale kuponen (dvs. lånebeløbet). Detter er defineret af obligationen, men der findes standardkupondatoer: årligt, halvårligt, kvartalsvist eller månedligt.

Kuponrente:

Hvordan udstedes statsobligationer?

Statsobligationer udstedes normalt via en auktion. Regeringen beslutter, at den vil udstede obligationer op til en vis værdi for at finansiere et projekt/afdrage på gæld. Regeringen definerer vilkårene for obligationerne ved hjælp af kriterierne beskrevet i det foregående afsnit. Obligationerne bliver bortauktioneret og bliver som regel købt af banker eller finansielle institutioner.

Meget ofte betyder det, at du køber obligationer på det sekundære marked. Hvis obligationerne er købt af en finansiel institution, kan du købe dem som privatkunde enten direkte eller via en mellemmand som f.eks. en online investeringsplatform. Denne proces med at købe på det sekundære eller åbne marked betyder, at du kan komme til at betale en præmie for obligationen.

Sådan fungerer handel med statsobligationer. Ejeren af den oprindelige obligation kan diktere vilkårene for salget. Dvs. ejeren kan sælge obligationen for mindre end dens pålydende værdi. Ejeren kan også sælge den for mere. Du skal overveje obligationens pris og dens potentielle afkast, før du køber. På samme måde kan du sælge en obligation på det åbne marked, når du ejer den. Det giver dig mulighed for at fastsætte vilkårene for salget.

Salg af obligationer på det sekundære marked

Når du handler med statsobligationer, får du mulighed for at tjene de aftalte renter som defineret i obligationens vilkår. Nogle investorer vil gerne holde sig til disse vilkår og indkasserer kuponer, indtil obligationen udløber. På den måde anskues obligationerne som en investering.

Men fordi obligationer er finansielle instrumenter ligesom aktier, har du også mulighed for at sælge dem. Hvis du har handlet med aktier, ved du allerede, hvordan det fungerer. Man køber aktier i en virksomhed og sælger dem derefter på det åbne marked til en bestemt pris, hvis man ønsker det. Det samme kan du gøre med statsobligationer. Du har mulighed for at sælge en obligation på det åbne marked til en bestemt pris. Hvis den pris er højere end det, du betalte for obligationen (dvs. højere end dens oprindelige værdi), får du en fortjeneste.

Ligesom med alle andre finansielle instrumenter er der selvfølgelig ingen garanti for, at man kan tjene penge på at sælge sin obligation på det åbne marked. Så hvis du skal handle med statsobligationer, skal du sørge for at forstå markedet og bruge de tilgængelige værktøjer til at foretage de nødvendige analyser. Pointen er, at du kan sælge obligationer på det åbne marked eller, hvis du vil, købe obligationer på det åbne marked.

Eksempel på salg af obligationer på det åbne marked:

Lad os se på et eksempel på, hvordan man kan sælge en obligation på det åbne marked:

Du ejer en obligation til en værdi af USD 1.000 med en årlig kuponrente på 5 %. Det betyder, at din obligation giver et afkast på USD 50, hvert år. Du er indstillet på at beholde obligationen i 10 år, men efter fem år ser du en mulighed, som du tror kunne være mere indbringende. Du vil gerne frigøre noget kapital, så du beslutter dig for at sælge obligationen.

Fordi markedet har ændret sig, og der måske er opstået bedre muligheder, beslutter du at sælge din obligation til en nedsat pris. Du vil gerne frigøre noget kapital, og du regner med, at hvis den nye mulighed er så lukrativ, som du forventer, vil gevinsten opveje det tab, du har på salget. Så i dette eksempel beslutter du at sælge obligationen for USD 950.

Vilkårene for obligationen forbliver de samme. Enhver, der køber den, vil stadig modtage en årlig kupon på USD 50. Det vigtige her er dog, at den nye ejers kuponrente ikke vil være 5 %. Som sagt, er renten baseret på obligationens værdi og kuponbetalingen. En person, der køber obligationen for USD 950, vil således få en kuponrente (dvs. afkast) på 5,26 % i stedet for 5 %.

Derfor handler man med obligationer

Det er en af hovedårsagerne til, at folk handler statsobligationer på det åbne marked. Den rigtige obligation kan give et bedre afkast som er højere end den oprindelige kuponrente. Så i dette eksempel er der nogen, der sælger en USD 1.000 obligation med en kuponrente på 5 % til USD 950.

Personen der køber den, får en USD 1.000 obligation for USD 950, hvilket er en besparelse på USD 50. Den oprindelige obligation er stadig USD 1.000 værd, og kuponrenten er fastsat til 5 % (dvs. USD 50), og derfor bevarer den nye ejer disse betingelser. Det betyder, at den nye ejer både får USD 50 i rabat og et højere afkast end den oprindelige ejer af obligationen.

Faktorer der kan påvirke prisen på obligationer

Statsobligationer kan stige eller falde i værdi. Det betyder ikke at værdien af obligationen (dvs. dens hovedstol) ændrer sig. Men den pris du kan sælge en obligation for kan ændre sig. Hvis du for eksempel har en USD 1.000 obligation, og markedsdynamikken har udviklet sig således, at den opfattes som en attraktiv investeringsmulighed, kan du sælge den for mere end USD 1.000. Hvis markedsforholdene ikke er optimale, kan du måske være tvunget til at sælge obligationen for mindre end USD 1.000.

Nogle af de faktorer, der kan påvirke prisen på statsobligationer, er:

Efterspørgsel:

Staten bestemmer, hvor mange obligationer der udstedes. Selv om udbuddet ikke ændrer sig, kan efterspørgslen ændre sig på baggrund af forskellige faktorer, herunder inflation og renter.

Inflation:

Stigende inflation er dårligt nyt for obligationsejerne. Hvorfor? Fordi betalingerne sker til en fast rente. Inflation er kendetegnet ved at penge mister deres købekraft. Så hvis du får mindre for pengene i butikkerne i dag sammenlignet med da du købte en obligation, vil betalingen være mindre værd. Du får stadig det samme beløb, men det giver dig ikke lige så mange ting i den virkelige verden.

Renterne har også en tendens til at stige, når inflationen stiger. Hvis du kan få mere i rente ved at have dine penge i banken, hvorfor skulle du så eje obligationer? Nøglen til at tjene penge er at finde de produkter, der giver det bedste afkast. Så hvis inflationen er høj, og renten overstiger kuponrenten på dine obligationer, kan det være på tide at sælge.

Rentesatser:

Hvis renten er lavere end kuponrenten på en obligation, er det attraktivt for tradere. Hvis en bank tilbyder dig et afkast på 1 %, og en obligation tilbyder 5 %, vil du, alt andet lige, vælge obligationen. Renterne vil svinge og der kan være tidspunkter, hvor obligationer giver bedre afkast. Det er i disse perioder, at det kan være bedre at have obligationer.

Tid:

Den tid, der er tilbage på en obligation, kan påvirke, hvor eftertragtet den er. Jo længere obligationen løber, jo flere rentebetalinger vil indehaveren modtage. Det er selvfølgelig mere attraktivt. Tiden spiller også ind på renten. Nyudstedte obligationer tager højde for de aktuelle rentesatser. Hvis udløbsdatoen ligger 10 år ude i fremtiden, og det ser ud til, at renten vil falde, vil værdien af obligationen stige.

Kreditvurdering:

Statsobligationer understøttes af staten, som navnet antyder. Det ses som en stensikker garanti, fordi staten har kontrollen. Derfor klassificerer investorer ofte obligationer som lavrisiko-investeringer. Desværre er en garanti ikke altid en garanti.

Hvis et land kæmper med store økonomiske problemer eller er i fare for at bryde sammen, er det måske ikke i stand til at betale sin gæld. Derfor er du nødt til at tjekke statens kreditvurdering. Det er ikke anderledes end, at en bank laver en kreditvurdering af dig, før den udsteder et lån. Hvis en stats kreditvurdering er dårlig, vil en obligation være mindre attraktiv, end hvis vurderingen var stærk. Du kan bruge kreditvurderingsvirksomheder som Moody's og Fitch Ratings til at se, hvad en stats risikoscore er.

Typer af statsobligationer du kan handle med

Som sagt hedder statsobligationer gilts i Storbritannien og treasuries i USA. Obligationer kan have faste kuponrenter eller de kan bevæge sig i takt med inflationen. Sidstnævnte kaldes index-linked gilts i Storbritannien og Treasury Inflation-Protected Securities (TIPS) i USA.

Britiske statsobligationer

Gilts er navngivet efter deres løbetid og rentesats. For eksempel betyder en 1½% Treasury Gilt 2047, at obligationen har en kuponrente på 1,5 % og udløber i 2047.

Amerikanske statsobligationer

Statsobligationer i USA (Treasuries) findes i tre hovedformer baseret på, hvornår de udløber:

• Treasury bonds (T-bonds) udløber om mere end ti år
• Treasury bills (T-bills) udløber om mindre end et år
  
• Treasury notes (T-notes) udløber om et til ti år

Lav din research og accepter risici

Hvis du vil handle med statsobligationer, skal du forstå de grundlæggende mekanismer, analysere markedet og acceptere, at du måske ikke får et overskud. Statsobligationer understøttes af staterne, hvilket betyder, at der er et vist sikkerhedsniveau med hensyn til kuponbetalinger og selve obligationen. Men når du går ind på det åbne marked, er der ingen garanti for, at du kommer til at købe eller sælge obligationer til priser, der giver dig et overskud.

Vi har fået fastlagt at forskellige politiske og økonomiske faktorer kan påvirke værdien af statsobligationer. Hvis du har en 30-års obligation, som tidligere var attraktiv på grund af lave renter, men inflationen begynder at stige, er din obligation måske ikke så attraktiv længere. Det er derfor, du skal lave din research. Brug de tekniske værktøjer og den markedsindsigt, som din investeringsplatform stiller til rådighed. Ved at kombinere dem med din egen research kan du beslutte, om det er værd at købe, beholde eller sælge obligationer.