Høje renter kan påvirke aktiemarkedet negativt
Charu Chanana
Chef for investeringsstrategi
På trods af at den amerikanske centralbank har sænket renten med 100 basispoint siden september, er de langfristede renter steget, hvor 10-årige statsobligationer ligger omkring 4,8% og nærmer sig den kritiske 5% grænse. Denne forskel mellem Fed's politik og obligationsmarkedets adfærd understreger en robust amerikansk økonomi samt voksende bekymringer om finansielle risici under den anden Trump-præsidentperiode og risikoen for vedvarende inflation.
Men hvorfor påvirker højere renter aktier negativt, og hvad bør langsigtede investorer gøre i dette miljø?
Stigende renter påvirker aktier på flere forskellige måder:
- Højere låneomkostninger: Forhøjede renter øger kapitalomkostningerne for virksomheder, hvilket presser profitmarginerne og begrænser ekspansion. De amerikanske realkreditrenter er allerede tilbage på omkring 7%, hvilket især rammer sektorer som fast ejendom, forsyningsselskaber og mindre virksomheder, der er mere følsomme over for stigende renter på grund af høj gearing eller kapitalintensitet. Højere obligationsrenter kan også føre til højere realkreditrenter, kreditkortrenter og andre forbrugerlåneomkostninger. Dette kan reducere både virksomheders og forbrugeres diskretionære forbrug, hvilket påvirker væksten i omsætningen for virksomheder i specielt forbrugssektoren.
Værdiansættelse: Obligationsrenter bruges som en benchmark til at diskontere fremtidige pengestrømme for at udlede aktievurderinger. Højere renter øger diskonteringsraterne, hvilket fører til lavere vurderinger for aktier. Vækstaktier, som typisk har indtjening langt ude i fremtiden, er særligt følsomme over for ændringer i diskonteringsrater.
- Øget konkurrence fra obligationer: Med den 10-årige statsobligationsrente, der nærmer sig 5%, er udbyttebetalende aktier blevet mindre attraktive i forhold til sikrere fastforrentede alternativer. Den gennemsnitlige udbytteprocent for S&P 500 ligger på kun 1,29%, hvilket gør det vanskeligt for indkomstsøgende investorer at retfærdiggøre aktieeksponering, når obligationer tilbyder højere og sikrere afkast. Denne ændring i relativ attraktivitet kan føre til en omfordeling af midler fra aktier til fastforrentede investeringer, hvilket dæmper efterspørgslen efter aktier.
Hvad skal man holde øje med fremover?
- Økonomiske data og pengepolitik: Baren for flere renteforhøjelser fra Fed er høj, men vedvarende økonomisk styrke i de amerikanske data og finansielle risici kan tvinge Fed til at handle, hvis inflationen accelererer igen. Hvis væksten forbliver stærk eller inflationspresset vedvarer, kan renterne fortsætte med at stige, og det kan være klogt at være mere selektiv med aktier og holde sig til kvalitetsvirksomheder med prissætningskraft, hvor højere låneomkostninger kan overføres til forbrugerne. Omvendt, hvis væksten aftager, kunne Fed træde til for at lette de finansielle forhold. I dette tilfælde kunne investorer se fornyet støtte til vækstaktier, selvom usikkerheden ville forblive høj.
- En strøm af gældsudstedelser kan presse renterne højere: Store udstedelser af statsobligationer for at finansiere underskud og finanspolitiske udgifter forbliver en central drivkraft for højere renter. Uden stærk efterspørgsel efter obligationer kan renterne stige yderligere, især hvis investorernes appetit svækkes i lyset af det høje udbud.
- Trumps politikker og deres påvirkning på vækst og inflation: Potentielt massive finanspolitiske udgifter og investeringer i infrastruktur kan fremme kortsigtet vækst, men også øge inflationen. Samtidig er tariffer vækst-negative, men der er usikkerhed om, hvorvidt disse vil være engangstilfælde eller gradvise.
- Vigtige tekniske niveauer: 5%-niveauet på den 10-årige rente forbliver kritisk. Hvis renterne bryder igennem og holder sig over 5%, kan man forvente fornyet pres på aktier.
Positionering i et højrentemiljø: En strategi for langsigtede investorer
I dagens rentemiljø står investorer over for både risici og muligheder. Udfordringen er at finde den rette balance mellem at generere stabil indkomst og håndtere downside isici. Nedenfor er nøglestrategier til effektivt at positionere porteføljer:
1. Fast indkomst for stabilitet og fleksibilitet
Med obligationsrenter, der tilbyder reelle afkast over inflationen, spiller fast indkomst en afgørende rolle. Dog bør investorer i det usikre og volatile miljø undgå at tage for meget varighedsrisiko og fokusere på den korte ende af kurven. Korte obligationer giver attraktive afkast, mens de begrænser følsomheden over for yderligere renteændringer. Investment-grade virksomhedsobligationer og inflationsbeskyttede obligationer kan yderligere forbedre indkomststabiliteten ved at tilbyde relativt lav risiko og inflationsafdækning.
2. Udbytteaktier med opadgående potentiale
Ikke alle udbytteaktier er lige attraktive i en højrenteverden. Rene indkomstorienterede udbytteaktier er mindre attraktive, når obligationsrenterne er høje. Fokuser i stedet på sektorer, der tilbyder en blanding af indkomst og vækst, såsom:
- Energi og naturressourcer: Disse sektorer drager fordel af højere råvarepriser og tilbyder både høje afkast og potentiel kapitalvækst.
- Finans: Finansielle aktier kan drage fordel af højere renter gennem forbedrede netto-rentemargener, hvilket gør dem til en anden levedygtig mulighed for udbyttejægere.
Investorer bør fokusere på virksomheder med stærke fundamentale forhold – lav gæld, sunde pengestrømme, stærk ledelse, rigelig prissætningskraft og bæredygtige udbytter.
3. Global diversificering for mere værdi
Mens amerikanske udbytteaktier for nylig har haft det svært, tilbyder internationale markeder i mange tilfælde bedre værdiansættelser og højere afkast.
4. Alternativer til inflationsbeskyttelse
Materielle aktiver som råvarer, fast ejendom og guld kan fungere som værdifulde sikringer mod inflation, især hvis de offentlige udgifter accelererer under en ny administration. Disse aktiver tilbyder også diversifikationsfordele, der reducerer den samlede porteføljevolatilitet. For fast ejendom bør man overveje REITs med stærke balancer, der kan modstå stigende låneomkostninger, mens de fortsat genererer indkomst.