Forsvarsaktier har gjort det godt, men hvad betyder det for sektoren, hvis krigen i Ukraine afsluttes?
Oskar Barner Bernhardtsen
Nordisk investeringsstrateg
Forsvarsaktier har gjort det godt, men hvad betyder det for sektoren, hvis krigen i Ukraine afsluttes?
Investering i forsvarsaktier er generelt de sidste par år blevet mere populært blandt danskerne. Før invasionen af Ukraine, så man overordnet set ikke positivt på forsvarsaktier, eller våbenaktier, som man nok nærmere betegnede industrien, men dette har ændret sig, efter man i Europa har indset nødvendigheden for et styrket forsvar.
Som vist nedenfor ligger tyske, Rheinmetall, i toppen af de 15 mest populære forsvarsinvesteringer på tværs af danske kunders porteføljer i Saxo Bank. Desuden findes amerikanske, Palantir, Saab og den brede VanEck Defence ETF ligeledes i toppen af listen.
Man kan diskutere om Palantir bør ses som en forsvarsvirksomhed, man da en betydelig del af deres omsætning kommer fra blandt andet det amerikanske militær, har vi valgt at inkludere dem på listen over de mest populære forsvarsaktier.
Desuden har vi på listen inkluderet virksomheder indenfor cybersikkerhed, så som CrowdStrike, Palo Alto Networks samt Cloudflare, da flere indikationer peger på, at ”slagmarkedet” nu og i fremtiden ændre sig til at blive mere digital.
Denne udvikling kan i særdeleshed ventes at accelerere, hvis der, efter Trump bliver præsident, bliver lavet ”gennemtvungne” fredsaftaler i både Ukraine og Mellemøsten.
Ser man på vækstforventningerne til de 15 mest populære forsvarsaktier samt deres værdiansættelse relativt til den ventede indtjening i 2028, ser de europæiske forsvarsaktier relativt billige ud sammenlignet med de amerikanske.
Som det kan ses ovenfor, handler Rheinmetall, Saab og Leonardo til en 2028 P/E på mellem 8,9 og 13,7, hvor de store amerikanske forsvarsaktier, Lockheed Martin, Boeing, Northrop Grumman og RTX handler til en 2028 P/E på mellem 14,2 og 17,7.
Grunden til den lavere værdiansættelse i de europæiske forsvarsaktier kan være, at der er mere usikkerhed omkring fremtidige europæiske forsvarsbudgetter relativt til den meget stabile, dog lave vækst, de amerikanske forsvarsgiganter er ventet levere.
Antager man, at krigen i Ukraine får en afslutning indenfor det kommen år, kan den politiske vilje til at udvide forsvarsbudgetterne i Europa tænkes at falme en smule.
Der er ingen tvivl om, at forsvaret på tværs af Europa fortsat vil være en prioritet, og Donald Trump vil som amerikansk præsident uden tvivl holde alle europæiske lande til ansvar for at leve op til NATO budgetkravet på årlig 2 % af BNP.
Som vist nedenfor, er de europæiske NATO-lande dog allerede nu godt på vej til at nå de forpligtede mål. I 2023 lå UK på 2,3 %, Frankrig på 2,1 % og Polen på 3,8 %. Tyskland og Italien lå i 2023 fortsat under grænsen på 2 %, men da Ukraines forsvarsbudget i 2023 var næsten det samme som Tysklands, kan man forestille sig, at en del af den planlagte budgetforøgelse i Tyskland og andre EU-NATO-lande er gået direkte til Ukraine, og derfor tæller med der.
Derfor skal man som investor ikke vente, at forsvarsbudgetterne kollapser i tilfælde af en fredsaftale. Falder den langsigtede politiske interesse dog for markant højere forsvarsbudgetter i Europa, kan det blive svært for f.eks. Rheinmetall og Saab at leve op til de meget høje vækstforventninger de næste 4 år på henholdsvis 27 % årlig vækst og 19 % årlig vækst. Netop denne bekymring kan også forklare, hvorfor de europæiske forsvarsaktier er værdiansat så meget lavere relativt til deres ventede 2028 indtjening sammenlignet med de amerikanske forsvarsaktier.
En afslutning på krigen i Ukraine og Mellemøsten betyder dog ikke nødvendigvis en reel afslutning på konflikterne, men i stedet, at slagmarken ændrer karakter til at blive mere digital. Det kan betyde, at væksten i cyberangreb kan accelerere, og det kan gavne virksomheder og aktier indenfor cybersikkerhed, som f.eks. CrowdStrike, Palo Alto Networks, Cloudflare og til dels Palantir.
Som det kan ses nedenfor, har man allerede set en global stigning i antallet af ”interactive intrusions”, hvilket er cyberangreb, hvor et menneske er involveret i udførelsen af angrebet, og det dermed er mere komplekst end et automatiseret cyberangreb.
Især indenfor teknologivirksomheder, sundhedssektoren, stater samt industri, har man set en markant stigning i antallet af avancerede angreb på 60-93 % fra 2022/2023 til 2023/2024.
Som det også kan ses nedenfor, er angrebene i høj grad koncentreret omkring USA og Europa, hvor kun 6 % af angrebene fandt sted i Rusland og resten af Asien ekskl. Indien.
Det lader derfor allerede til, at konflikter bliver ”kæmpet” mere og mere digitalt, og afsluttes de traditionelle krige, kan dette tænkes at accelerere denne udvikling.
Som investor er det dog værd at bemærke, at virksomheder indenfor cybersikkerhed er værdiansat markant højere end f.eks. traditionelle europæiske forsvarsvirksomheder. Som vist i tabellen i starten af artiklen betaler man som investor ca. 35x den ventede indtjening i 2028 for virksomheder som Crowdstrike, Palo Alto Networks og Cloudflare. Til sammenligning betaler man ”kun” 8,9x den ventede årlige indtjening i 2028 for Rheinmetall.