Se juridisk menu

Ansvarsfraskrivelse for SaxoSelect

Saxo Bank A/S ("Saxo Bank") fremsætter ingen erklæringer eller garantier med hensyn til det faktiske afkast af handler, der er udført på vegne af en investor gennem SaxoSelect. Saxo Bank udfører automatisk handler på vegne af en investor, som er i overensstemmelse med de handler, der udføres i henhold til en strategi. Nogle strategier har inkorporeret gearing som følge af anvendelse af marginprodukter og en høj grad af skøn og eksponeringer mod individuelle værdipapirer og aktivklasser, og handel gennem SaxoSelect kan således indebære betydelige risici. Den indbyggede kontoværnsværdi er udviklet til at begrænse potentielle tab, men er ikke en garanti for, at investoren kun kan miste det beløb, som den pågældende har fastlagt på forhånd. Kontoværnsværdien er kun tilgængelig for marginprodukter, og ikke kontante midler som aktier, obligationer og ETF'er.

Al investering indebærer risici og kan medføre både gevinst og tab. Særligt investeringer i gearede produkter, herunder, men ikke begrænset til, valuta, derivater og råvarer, kan være meget spekulative, og gevinster og tab kan svinge meget og hurtigt. Spekulativ handel er ikke egnet for alle investorer, og en investor bør nøje overveje sin økonomiske situation og rådføre sig med én eller flere finansielle rådgivere for at sikre sig at have forstået og kunne påtage sig risiciene, før investeringen, salget eller transaktionen gennemføres.

Tidligere afkast udgør ingen garanti for fremtidige afkast og bør ikke være den eneste faktor, en investor tager i betragtning ved valg af en investeringsportefølje eller en ETF. Kursen på investeringer kan stige og falde, og investoren får måske ikke det investerede beløb tilbage. Investorens indtægter er ikke faste, men underlagt udsving. Værdien af investeringer, der medfører eksponering mod udenlandsk valuta, kan påvirkes af udsving i valutakursen. Bemærk, at niveauerne af og grundlaget for, samt fritagelse for, beskatning kan ændre sig.

Saxo Bank kan ikke holdes ansvarlig for i) tab, som en investor måtte pådrage sig som følge af handel og transaktioner foretaget af Saxo Bank i henhold til fuldmagten samt betingelserne for SaxoSelect ("betingelserne"); ii) eventuelle tab, som en investor måtte pådrage sig som følge af eller i forbindelse med, at Saxo Bank stiller SaxoSelect til rådighed i henhold til betingelserne, medmindre og i det omfang investoren pådrager sig et sådant tab som følge af Saxo Banks grove uagtsomhed eller forsætlige forsømmelse; iii) tab som følge af handlinger, som Saxo Bank har foretaget på grundlag af sine rettigheder i henhold til betingelserne; iv) eventuelle følgeskader eller andre indirekte tab (herunder tab af gevinst og tab af goodwill), som investoren måtte pådrage sig, uanset om dette sker som følge af Saxo Banks uagtsomhed eller ej; eller v) eventuelle tab, der overstiger Saxo Banks indtjening på investors investeringskonto/-konti for enhver 12-måneders periode forud for investorens fremsættelse af krav mod Saxo Bank.

*Morningstar Investment Management Group omfatter Morningstar, Inc's registrerede enheder over hele verden, herunder i Frankrig, hvor Morningstar Investment Consulting France ("Morningstar") har licens og er reguleret af den franske Autorité de contrôle prudentiel et de résolution (ACPR) som finansiel investeringsrådgiver, der leverer tjenester til professionelle kunder.

Morningstar Investment Consulting France er på tilsvarende vis ikke ansvarlig for tab som beskrevet ovenfor. Morningstars udvælgelse af aktier til Saxo Morningstar Moat-porteføljen, der forvaltes af Saxo Bank, finder sted i henhold til en kontrakt om levering af en rådgivningsservice om porteføljemodeller udelukkende til Saxo Bank og bygger på bestemte interne antagelser. Morningstar har ved udarbejdelsen af modellen ikke taget højde for dens indholds egnethed i forhold til individuelle behov og risikotolerancer for alle investorer. Skønsmæssig anvendelse af modellen er Saxo Banks ansvar. Morningstars model er således kun beregnet som information og skal ikke opfattes som investeringsrådgivning eller et tilbud om salg eller en opfordring til at afgive tilbud om køb af de værdipapirer, der er nævnt deri.

Morningstars navn og logo er registrerede varemærker tilhørende Morningstar, Inc. og tilknyttede virksomheder og anvendes under licens. Morningstar er ikke tilknyttet Saxo Bank. Morningstar fremsætter ingen erklæringer eller garantier med hensyn til hensigtsmæssigheden af at investere i produkter, porteføljer og tjenester udbudt af Saxo Bank eller Saxo Banks tilknyttede virksomheder. Morningstar har ingen forpligtelse og intet ansvar i forbindelse med drift, markedsføring, distribution og salg af produkter, porteføljer og tjenester udbudt af Saxo Bank eller Saxo Banks tilknyttede virksomheder, ligesom Morningstar ikke har nogen forpligtelse eller noget ansvar over for Saxo Banks kunder.

Brown Advisory LLC ("Brown Advisory") udsteder ikke investeringsanbefalinger til kunder i Saxo Bank eller bankens tilknyttede selskaber. Brown Advisory har ingen forpligtelse og intet ansvar i forbindelse med drift, markedsføring, distribution og salg af porteføljer og tjenester udbudt af Saxo Bank eller Saxo Banks tilknyttede virksomheder, og Brown Advisory har ingen forpligtelse og intet ansvar over for Saxo Banks kunder.

BlackRock er på tilsvarende måde ikke ansvarlig for tab som beskrevet ovenfor. BlackRocks indsigter og data, som anvendes af Saxo Bank til at sammensætte investeringsporteføljer, er baseret på bestemte interne antagelser, og BlackRock har ved udarbejdelsen af indholdet i sine indsigter og data ikke taget højde for individuelle behov og risikotolerancer for alle investorer. BlackRocks indsigter og data er derfor kun beregnet som information og skal ikke opfattes som investeringsrådgivning eller et tilbud om salg eller en opfordring til at afgive tilbud om køb af de værdipapirer, der er nævnt deri. BlackRocks indsigter og data er ikke udarbejdet i henhold til lovkrav beregnet til fremme af investeringsanalysers uafhængighed og er ikke underlagt forbud mod handel forud for formidlingen af de indsigter og data, der leveres til Saxo Bank, og betragtes som sådan som markedsføringsmateriale til Saxo Bank.

iShares® og BlackRock® er registrerede varemærker tilhørende BlackRock, Inc. og tilknyttede virksomheder ("BlackRock") og anvendes under licens. BlackRock er ikke tilknyttet Saxo Bank. BlackRock fremsætter ingen anbefalinger eller garantier med hensyn til egnethedstesten af at investere i produkter, porteføljer og tjenester udbudt af Saxo Bank eller Saxo Banks tilknyttede virksomheder. BlackRock har ingen forpligtelse og intet ansvar i forbindelse med drift, markedsføring, distribution og salg af produkter, porteføljer og tjenester udbudt af Saxo Bank eller Saxo Banks tilknyttede virksomheder, og BlackRock har ingen forpligtelse og intet ansvar over for Saxo Banks kunder.


Senest opdateret: 10. marts 2021

Saxo Bank A/S (hovedkontor)
Philip Heymans Alle 15
2900
Hellerup
Danmark

Kontakt Saxo Bank

Vælg region

Danmark
Danmark

Handel og investering indebærer risici
Alle handler indebærer en risiko. Læs mere. For at hjælpe dig med at forstå risiciene har vi samlet nogle dokumenter med central investorinformation (KID'er), der viser risici og afkast for hvert enkelt produkt. Yderligere KID'er er tilgængelige på vores handelsplatform. Læs mere

Dette website er tilgængeligt fra ethvert sted i verden, men indholdet på websitet er relateret til Saxo Bank A/S og er ikke specifik for nogen enhed i Saxo Bank gruppen. Alle kunder vil indgå i et kundeforhold med Saxo Bank A/S underlagt dansk lovgivning.