Saxo Bank udnævner Johannes Rovsing til nordisk chef
Johannes Rovsing tiltræder stillingen som chef for Saxo Banks nordiske aktiviteter. Her får han ansvaret for at sikre den fortsatte vækst i SaxoInvestor, bankens nye investeringsplatform for private investorer. Et andet centralt element i Saxo Banks nordiske strategi er, at styrke positionen som den foretrukne partner til fintechs og andre banker, der kan udnytte bankens innovative teknologi og investeringsplatforme.
Johannes Rovsing har været i Saxo Bank i mere end 8 år. Han har senest været adm. direktør for Saxo Privatbank, som blev solgt til Alm. Brand Bank i 2018 for 350 mio. kr.
Johannes Rovsing, nordisk chef i Saxo Bank, udtaler:
”Nu kender jeg både det nordiske marked og Saxo Banks produkter indgående, og ser frem til at være med til at udbygge vores stærke position i både Danmark og resten af norden. Med lanceringen af SaxoInvestor går vi målrettet efter at blive det foretrukne valg for private investorer, når de skal investere deres opsparing. Her ser jeg sammen med vores stærke team frem til at fortsætte væksten og byde velkommen til endnu flere investorer, der ønsker enkel adgang globale aktier, obligationer, ETF’er og investeringsforeninger til markedets laveste priser.”
”Kernen i Saxo Bank er fortsat innovation og teknologi, og det som gør, at vi kan give de mere aktive investorer mulighed for at handle i mere end 36.000 finansielle instrumenter på tværs af aktivklasser. Denne unikke markedsadgang giver vi ikke blot vores egne direkte kunder, vi tilbyder den også til andre banker og fintechs, der kan udnytte vores teknologi og investeringsplatforme i deres egne løsninger. Her forventer vi øget efterspørgsel i takt med at netop partnerskaber vinder indpas i den finansielle sektor.”
Johannes Rovsing tiltræder i stillingen 1. februar 2019.
Hos Saxo Bank tror vi på, at når du investerer, så åbner du også op for en ny nysgerrighed på verden omkring dig. Som leverandør af multi-asset investeringsløsninger ønsker Saxo Bank at gøre nysgerrige mennesker investeret i verden. Vi er forpligtet til at gøre det muligt for vores kunder at få mere ud af deres penge. Saxo Bank blev grundlagt i København i 1992 med en klar vision om at gøre de globale finansielle markeder tilgængelige for flere mennesker. I 1998 lancerede Saxo Bank en af de første online handelsplatforme i Europa, hvilket gav alle, der ønskede at investere både nem adgang til de globale finansielle markeder og værktøjer af professionel kvalitet.
I dag er Saxo Bank et internationalt prisvindende selskab specialiseret i løsninger til investorer, der er seriøse omkring at få mere ud af deres penge. Som en velkapitaliseret og profitabel fintech er Saxo Bank en fuldt licenseret bank under Finanstilsynets tilsyn med mægler- og banklicenser i flere jurisdiktioner. Som en af verdens første fintech-virksomheder fortsætter Saxo Bank med at investere kraftigt i vores teknologi. Saxo Banks kunder og partnere har bred adgang til globale kapitalmarkeder på tværs af aktivklasser på vores brancheførende platforme. Vores åbne bankteknologi gør det muligt for flere end 150 finansielle institutioner, der som vores partnere kan øge deres kunders oplevelse, når de investerer. Saxo Bank har hovedkontor i København og har mere end 2.300 medarbejdere i finansielle centre rundt om i verden, herunder London, Singapore, Amsterdam, Hong Kong, Zürich, Dubai og Tokyo.
For mere information gå til: www.home.saxo