Saxo Banks 10 vilde forudsigelser for 2020
Ifølge Saxo Bank vil 2020 blive et år med store omvæltninger, der vil betyde endnu et EU-exit, tæsk til medicinalaktierne og et storstilet comeback til de danske banker.
Hvert år sætter Saxo Bank fokus på begivenheder i det kommende år, der nok ikke er de mest sandsynlige, men som på den anden side er mere sandsynlige end markedet anerkender.
Scenarierne er ikke tænkt som prognoser, men snarere en øvelse i at finde ti relativt kontroversielle ideer, der kan vende investorernes verden på hovedet, sætte gang i diskussioner og udfordre konsensus. Hvis nogle af de vilde scenarier finder sted, vil det have en markant effekt på markederne, og det må man som investor være beredt på.
- Danske banker i storstilet comeback
- Chipproducenter går kolde i ny teknologisk istid
- Gensynet med stagflation belønner value-investoreren
- ECB kaster håndklædet i ringen og sender renten i plus
- Olie- og gas giver baghjul til grøn energi
- Trump indfører ’America First’ told på udenlandske produkter
- Et presset Sverige dropper den politiske korrekthed
- Demokraterne gør rent bord og sender medicinalaktierne ned med 50 pct.
- Ungarn forlader EU
- Asien bryder fri fra dollaren og lancerer ny blockchain-baseret reservevaluta
1. Danske banker i storstilet comeback
De seneste to år har været brutale for den danske banksektor, hvor indtjeningen er faldet 26 pct. og aktierne er fuldt trop med et fald på 27 pct. Syv år med negative renter og fem år med en meget negative indskudsbevisrente kan mærkes, hvilket tidligere på året betød negative renter for private med stor pengebeholdning på kontoen.
Fremtiden ser dog lysere ud, da 2020 vil være et vendepunkt. Her vil renten undergå en transformation efter pres fra banker, økonomer og tyske politikere, hvilket resulterer i et farvel til de negative renter. Dette medfører et stort opsving for de danske bankers indtjening, hvilket resulterer i at aktieprisen stormer i vejret med hele 40 pct. i løbet af 2020.
2. Chipproducenter går kolde i ny teknologisk istid
Siden finanskrisen har gruppen af halvleder- og chipproducenter været de helt store børsstjerner med et årligt afkast på 24 pct. Den eksplosive udvikling har tiltrukket mange investorer, og sektoren har været båret af et boom i cloud-løsninger, mining af kryptovaluta, big data og ikke mindst kunstig intelligens (AI), der alle har efterspurgt flere og bedre computerchips. Sektorens hastige vækst løber dog hovedet mod muren, da en ny istid indenfor kunstig intelligens venter og sætter en pludselig stopper for efterspørgslen. Det bliver dermed et ekko af 60’erne og 80’ernes såkaldte AI Winters, hvor konkrete anvendelsesmuligheder for teknologien ikke længere matchede de rosenrøde forventninger, hvilket førte til et drastisk faldt i investeringslysten.
Realiteten sætter for alvor ind i 2020, hvor investeringslysten langsomt tørrer ud, da både virksomheder og deres investorer for alvor stiller sig skeptiske overfor det forretningsmæssige potentiale af nye løsninger baseret på kunstig intelligens. Halvleder- og chipproducenter mærker som de første den kølende interesse for flere og bedre chips, og sektorindekset (SOX) kollapser med et fald på 50 pct.
3. Gensynet med stagflation belønner value-investoreren
USA tumler omsider hovedkulds ind i recession i begyndelsen af året, hvilket ikke efterlader Trump (og centralbanken) med andre valg end at igangsætte en massiv stimuli udmøntet gennem enorme infrastrukturinvesteringer for at genskabe væksten. Ikke mindst set i lyset af efterårets præsidentvalg.
Med underkapacitet i bygge- og anlægsbranchen får infrastrukturprogrammet lønninger og priser til at stige i vejret. Den pludselige stigning i inflation og renter får samtidig prisen på kapital til at stige, hvilket giver massive problemer for en stor gruppe gældshungrende virksomheder, der i for mange år har levet over evne og fået kunstigt åndedræt af lave renter.
Stagflationsspøgelset fra 1970’erne viser sig igen, da inflationen stiger sammen med antallet af arbejdsløse, efterhånden som væksten stagnerer.
For investorerne betyder det et bemærkelsesværdigt comeback til value-aktier, der med solide forretningsmodeller og en her-og-nu indtjeningsevne outperformer FANG og de tidligere så højtflyvende vækstaktier med 25 pct.
4. ECB kaster håndklædet i ringen og sender renten i plus
Den nye præsident i ECB, Christine Lagarde, kaster i starten af januar håndklædet i ringen og sadler om. Hvor hun tidligere var en varm fortaler for negative renter, må hun nu erkende, at pengepolitikken har overskredet sin grænse, og at fortsatte negative renter for alvor vil skade den, for Europas økonomi, livsvigtige banksektor. Lagarde sender samtidig en presbold til EU’s medlemslande – og primært Tyskland – om at de nu må træde til og gennem finanspolitikken stimulere væksten i den europæiske økonomi. I slutningen af januar sætter ECB derfor renten op, hvorefter en række rentestigninger følger, så Europa igen har en positiv rente ved årets udgang.
Kombinationen af forbedrede vækstudsigter og enden på de negative renter får den europæiske banksektor til at stige med 30 pct. i 2020.
5. Olie- og gas giver baghjul til grøn energi
Grøn energi har været højt på både investorernes og politikernes dagsorden i det seneste årti. I samme periode har USA gennemgået en regulær transformation på energifronten, og er med store udvindinger af olie og skifergas blevet en af verdens førende producenter. Kombinationen af de to faktorer har presset verdenspriserne på olie og gas ned og hæmmet afkastet indenfor de sorte energikilder.
I 2020 vender pladen. OPEC trækker yderligere i produktionsbremsen. Det samme gør de amerikanske produktionsanlæg, der kæmper med profitabiliteten – alt mens efterspørgslen fra særligt Asien er stigende. Olie- og gassektoren bliver derfor årets overraskende vindere på aktiemarkedet. Det fungerer samtidig som et wake-up call for investorer i grøn energi, der snart ikke længere kan tolerere et ringe risikojusteret afkast på deres kapital, mens oliesektoren buldrer frem.
6. Trump indfører’America First’ told på udenlandske produkter
2020 starter roligt ud, da USA og Kina endelig formår at forhandle en midlertidig våbenhvile i handelskrigen. Men den amerikanske økonomi mangler ilt, og landets handelsunderskud overfor Kina er, modsat forventningerne, fortsat ikke i bedring. Da Trump samtidig konfronteres med meningsmålinger, der alle peger mod et eklatant valgnederlag i november, trækker han en sidste kanin op af hatten, som for alvor kan genoplive hans protektionistiske platform: en America First told.
En flad 25 pct. momssats på alle udenlandske varer solgt i USA. Det skaber en kraftig forstyrrelse af de globale forsyningskæder og sender den amerikanske inflation i vejret.
7. Et presset Sverige dropper den politiske korrekthed
Det kommende år byder på et skarpt holdningsskifte i Sverige efter to årtier, hvor den politiske korrekthed er taget til ekstremerne. Intentionerne bag var utvivlsomt gode. Åbenhed og lighed for alle skulle være fundamentet for Sveriges åbne økonomi. Men gode intentioner får ofte den modsatte effekt, når de strækkes for langt. I dag taler andre lande ikke længere om Sveriges åbenhed, som en model til efterfølgelse, men ”svenske tilstande” som et fænomen man forsøger at undgå. Sverige er i recession, og er med sin åbne økonomi ekstra følsom overfor de globale konjunkturer. Landets krise – både økonomisk, socialt og strukturelt – skaber et stærkt mandat for forandring, der endegyldigt skubber den politiske korrekthed til side, og aflyses af et nyt pragmatisk syn og ikke mindst markant finanspolitisk stimuli, der får den svenske økonomi og krone markant op.
I 2020 vil Sverige igen indtage pladsen som leder og rollemodel – ikke fordi det er politisk korrekt, men ved at gøre det rigtige.
8. Demokraterne gør rent bord og sender medicinalaktierne ned med 50 pct.
Trumps meningsmålinger, og ikke mindst hans vælgerbase, er faldende. Lige modsat ser det ud for den såkaldte Millennial-generation, der vokser som demografi og i stigende grad motiveres af kampen mod social uretfærdighed, ulighed og klimaforandringer - hvor Trump som klimafornægter er en rød klud i ansigtet. Særligt kvinderne og den store gruppe af Millennials svinger USA hårdt mod venstre, og Demokraterne vinder samlet med mere end 20 mio. stemmer. De øger kontrollen med Huset, vinder en snæver sejr i Senatet og tager det Hvide Hus med storm. Slogans som Medicare for all og benhårde forhandlinger om medicinpriserne gør massive indhug i medicinalindustriens indtjening. Sundheds- og medicinalaktier står som sektor tilbage med sorteper, og aktiekurserne kollapser med et fald på 50 pct.
9. Ungarn forlader EU
Ungarn har været en økonomisk solstrålehistorie siden de blev indlemmet i EU-familien tilbage i 2004. Her 15 år senere slår ægteskabet med EU for alvor revner, hvor EU har startet en artikel 7-procedure mod Ungarn for brud på EU's grundlæggende retsprincipper. En naturlig konsekvens af, at landets premierminister, Viktor Orbán, i de senere år har strammet grebet om frie medier, dommere, minoriteter og den frie forskning. Det har nu skabt en situation, hvor Orbán i et skifte væk fra EU offentligt omtaler forholdet til Erdogans Tyrkiet som ”blodbrødre”. Det gør det endnu sværere at klinke skårene, mens artikel 7-proceduren kører langsomt gennem EU-systemet.
Konsekvensen er, at Ungarn følger Storbritannien ud af EU. Det sender den ungarske valuta til tælling og svækker et allerede vaklende EU.
10. Asien bryder fri fra dollaren og lancerer ny blockchain-baseret reservevaluta
Dollaren har som verdens primære reservevaluta altid været et tveægget sværd for både USA og et opstigende Kina, der har finansieret sig selv i amerikanske dollars og absorberet kapital til at drive den største vækst en enkelt nations økonomi nogensinde har set. Set fra et asiatisk perspektiv har dollaren som reservevaluta har dog også sine ulemper, særligt i en verden med øget rivalisering og handelskrige.
For at fjerne regionens afhængighed af dollaren, lancerer Den Asiatiske Infrastrukturinvesteringsbank (AIIB) en ny valuta kaldet ’Asian Drawing Right’ ´- forkortet ADR - med en pålydende værdi svarende til to dollars. ADR baseres på blockchain og kan ikke handles af den almene befolkning, men bruges til samhandel mellem de asiatiske lande. Konsekvensen ved at flytte en stor del af verdenshandlen væk fra dollaren betyder, at den amerikanske valuta over kort tid svækkes 20 pct. mod den nye ADR og hele 30 pct. mod guld – hvilket sender guldprisen op over 2000 dollars pr. ounce. fra det nuværende niveau under 1500.
Hos Saxo Bank tror vi på, at når du investerer, så åbner du også op for en ny nysgerrighed på verden omkring dig. Som leverandør af multi-asset investeringsløsninger ønsker Saxo Bank at gøre nysgerrige mennesker investeret i verden. Vi er forpligtet til at gøre det muligt for vores kunder at få mere ud af deres penge. Saxo Bank blev grundlagt i København i 1992 med en klar vision om at gøre de globale finansielle markeder tilgængelige for flere mennesker. I 1998 lancerede Saxo Bank en af de første online handelsplatforme i Europa, hvilket gav alle, der ønskede at investere både nem adgang til de globale finansielle markeder og værktøjer af professionel kvalitet.
I dag er Saxo Bank et internationalt prisvindende selskab specialiseret i løsninger til investorer, der er seriøse omkring at få mere ud af deres penge. Som en velkapitaliseret og profitabel fintech er Saxo Bank en fuldt licenseret bank under Finanstilsynets tilsyn med mægler- og banklicenser i flere jurisdiktioner. Som en af verdens første fintech-virksomheder fortsætter Saxo Bank med at investere kraftigt i vores teknologi. Saxo Banks kunder og partnere har bred adgang til globale kapitalmarkeder på tværs af aktivklasser på vores brancheførende platforme. Vores åbne bankteknologi gør det muligt for flere end 150 finansielle institutioner, der som vores partnere kan øge deres kunders oplevelse, når de investerer. Saxo Bank har hovedkontor i København og har mere end 2.300 medarbejdere i finansielle centre rundt om i verden, herunder London, Singapore, Amsterdam, Hong Kong, Zürich, Dubai og Tokyo.
For mere information gå til: www.home.saxo