Med ny rentemodel følger Saxo Banks indlånsrente Nationalbankens
Saxo Bank indfører nu en ny rentemodel, der på daglig basis opdaterer bankens indlånsrente. Fremover vil vores kunder opleve, at deres indlånsrenter stiger med dags varsel, når Nationalbanken sætter sin rente op. ”Vores nye model kommer allerede vores kunder til gode. Torsdag aften satte Nationalbanken renten op med 0,35 procentpoint. Allerede fredag fulgte vi trop og satte vores indlånsrente op med 0,35 procentpoint”, siger Philip Frijs, nordisk direktør for Saxo Bank.
Øget transparens
Den nye rentemodel er udtryk for Saxo Banks ønske om til stadighed at øge transparensen på de finansielle markeder. Initiativet vil gøre det nemmere for vores kunder at gennemskue rentesatsen på deres indlånskonti, da det vil stå klart, hvilke mekanismer som påvirker renten på indlån. ”Det er et nybrud. Hidtil er renten på indlån typisk halset efter udviklingen på markedet, men takket være vores udviklingsafdelings arbejde med vores nye rentemodel er det nu fortid. Vores nye model betyder samtidig, at jo større indlån man har hos os, jo tættere kommer man på Nationalbankens rente”, siger Philip Frijs.Sådan fungerer modellen
Saxo Banks nye rentemodel følger Nationalbankens rente , fratrukket en fast sats. Når markedsrenten ændrer sig, så ændrer indlånsrenten hos Saxo Bank automatisk med en dags varsel. Der er ingen yderligere forsinkelse. For at drage fordel af rentemodellen kræver det i første omgang et indestående på 500.000 kroner, hvor rentetilskrivningen sker fra første krone.Muligheder for alle
Initiativet skal på længere sigt bidrage til Saxo Banks mål om at gøre finansmarked mere transparent og skabe lige muligheder for alle. Inden sommerferien bliver det muligt for endnu flere at drage fordel af den nye rentemodel. ”Vores udviklere arbejder med at have løsningen klar så hurtigt som muligt, så endnu flere af vores kunder kan få en gennemsigtig indlånsrente. Vi vil sænke grænsen til gavn for endnu flere danskere”, siger Philip Frijs, nordisk direktør for Saxo Bank.Saxo Banks nye rentemodel kort fortalt:
- Ingen bindinger. Du skal ikke binde dine midler for at drage fordel af vores nye rentemodel. Den rente du modtager følger markedsrenten uden binding af dine midler i en bestemt periode.
- Få mere i rente, jo mere du har stående. Jo mere du har stående på din konto, jo tættere kommer du på Nationalbankens rente.
- Modellen gælder i første omgang indskud fra 500.000 kroner op, men grænsen bliver sat ned inden sommer.
- Gælder for alle indeståender i danske kroner, euro og amerikanske dollars.