Pressemeddelelse

Kommentar til redegørelse om IT-inspektion i Saxo Bank

Finanstilsynet gennemførte i sommeren 2024 en inspektion hos Saxo Bank A/S. Inspektionen fokuserede på bankens IT-systemer, herunder IT-sikkerhedsstyring, IT-risikostyring, IT-beredskabsstyring og IT-revision. Som resultat af inspektionen har Saxo Bank modtaget fire påbud.

Søren Kyhl, Deputy CEO & COO, udtaler følgende i forbindelse med Finanstilsynets redegørelse: 
"Vi anerkender Finanstilsynets påbud og tager dem til efterretning. Saxo Bank har i mange år arbejdet fokuseret med at håndtere IT- og cybersikkerhedsrisici og har investeret betydelige ressourcer i at styrke vores evne til at beskytte, detektere og respondere på trusler. Det agter vi at fortsætte med.

Cybersikkerhed er en høj prioritet for Saxo Bank, som vi kontinuerligt styrker gennem optimering af processer og kontroller. Vi har iværksat de nødvendige initiativer for at sikre, at vores IT-sikkerhedspolitik er i overensstemmelse med vores risikoprofil, og at vores rapporteringsprocesser til bestyrelsen er tilstrækkelige. Vi arbejder også på at styrke vores forretningskonsekvensanalyser og sikre, at vores IT-arkitektur ikke kun understøtter vores nuværende målsætninger for forretningskontinuitet og genopretning, men fremadrettet også er robust nok til at håndtere alle relevante ekstreme situationer.

Saxo Bank vil fortsat opretholde de højeste standarder for IT-sikkerhed og robusthed og forventer, at vi med de iværksatte initiativer vil kunne efterleve de fire påbud indenfor den af Finanstilsynet fastsatte tidsfrist.”

Hos Saxo Bank tror vi på, at når du investerer, så åbner du også op for en ny nysgerrighed på verden omkring dig. Som leverandør af multi-asset investeringsløsninger ønsker Saxo Bank at gøre nysgerrige mennesker investeret i verden. Vi er forpligtet til at gøre det muligt for vores kunder at få mere ud af deres penge. Saxo Bank blev grundlagt i København i 1992 med en klar vision om at gøre de globale finansielle markeder tilgængelige for flere mennesker. I 1998 lancerede Saxo Bank en af de første online handelsplatforme i Europa, hvilket gav alle, der ønskede at investere både nem adgang til de globale finansielle markeder og værktøjer af professionel kvalitet.

I dag er Saxo Bank et internationalt prisvindende selskab specialiseret i løsninger til investorer, der er seriøse omkring at få mere ud af deres penge. Som en velkapitaliseret og profitabel fintech er Saxo Bank en fuldt licenseret bank under Finanstilsynets tilsyn med mægler- og banklicenser i flere jurisdiktioner. Som en af verdens første fintech-virksomheder fortsætter Saxo Bank med at investere kraftigt i vores teknologi. Saxo Banks kunder og partnere har bred adgang til globale kapitalmarkeder på tværs af aktivklasser på vores brancheførende platforme. Vores åbne bankteknologi gør det muligt for flere end 150 finansielle institutioner, der som vores partnere kan øge deres kunders oplevelse, når de investerer. Saxo Bank har hovedkontor i København og har mere end 2.300 medarbejdere i finansielle centre rundt om i verden, herunder London, Singapore, Amsterdam, Hong Kong, Zürich, Dubai og Tokyo.

For mere information gå til: www.home.saxo

Kontakt venligst press@saxobank.com.

Saxo Bank A/S (hovedkontor)
Philip Heymans Alle 15
2900
Hellerup
Danmark

Kontakt Saxo Bank

Vælg region

Danmark
Danmark

Handel og investering indebærer risici
Alle handler indebærer en risiko. Læs mere. For at hjælpe dig med at forstå risiciene har vi samlet nogle dokumenter med central investorinformation (KID'er), der viser risici og afkast for hvert enkelt produkt. Yderligere KID'er er tilgængelige på vores handelsplatform. Læs mere

Dette website er tilgængeligt fra ethvert sted i verden, men indholdet på websitet er relateret til Saxo Bank A/S og er ikke specifik for nogen enhed i Saxo Bank gruppen. Alle kunder vil indgå i et kundeforhold med Saxo Bank A/S underlagt dansk lovgivning.