Kommentar til redegørelse om inspektion i Saxo Bank på hvidvaskområdet
Finanstilsynet var i september 2021 på inspektion i Saxo Bank A/S. Det var tale om en funktionsundersøgelse af hvidvaskområdet som et led i det løbende tilsyn med banken.
Inspektionen omfattede bankens kundekendskabsprocedurer, bankens opkøb af den hollandske investeringsbank BinckBank og bankens interne kontroller på området. Inspektionen gav anledning til to påbud.
Steen Blaafalk, Chief Risk & Compliance Officer, har følgende kommentar til Finanstilsynets redegørelse:
”Vi tager naturligvis Finanstilsynets påbud til efterretning. Det er et meget vigtigt område, som vi har tilføjet endnu flere ressourcer, og hvor vi løbende arbejder på at gøre processer og kontroller endnu stærkere. Vi har iværksat de nødvendige initiativer, der gør, at de to påbud efterleves indenfor den af Finanstilsynet fastsatte tidsfrist.”
Hos Saxo Bank tror vi på, at når du investerer, så åbner du også op for en ny nysgerrighed på verden omkring dig. Som leverandør af multi-asset investeringsløsninger ønsker Saxo Bank at gøre nysgerrige mennesker investeret i verden. Vi er forpligtet til at gøre det muligt for vores kunder at få mere ud af deres penge. Saxo Bank blev grundlagt i København i 1992 med en klar vision om at gøre de globale finansielle markeder tilgængelige for flere mennesker. I 1998 lancerede Saxo Bank en af de første online handelsplatforme i Europa, hvilket gav alle, der ønskede at investere både nem adgang til de globale finansielle markeder og værktøjer af professionel kvalitet.
I dag er Saxo Bank et internationalt prisvindende selskab specialiseret i løsninger til investorer, der er seriøse omkring at få mere ud af deres penge. Som en velkapitaliseret og profitabel fintech er Saxo Bank en fuldt licenseret bank under Finanstilsynets tilsyn med mægler- og banklicenser i flere jurisdiktioner. Som en af verdens første fintech-virksomheder fortsætter Saxo Bank med at investere kraftigt i vores teknologi. Saxo Banks kunder og partnere har bred adgang til globale kapitalmarkeder på tværs af aktivklasser på vores brancheførende platforme. Vores åbne bankteknologi gør det muligt for flere end 150 finansielle institutioner, der som vores partnere kan øge deres kunders oplevelse, når de investerer. Saxo Bank har hovedkontor i København og har mere end 2.300 medarbejdere i finansielle centre rundt om i verden, herunder London, Singapore, Amsterdam, Hong Kong, Zürich, Dubai og Tokyo.
For mere information gå til: www.home.saxo