Pressemeddelelse

Kommentar til påbud vedr. transaktionsindberetninger

Finanstilsynet har givet et enkelt påbud til Saxo Bank A/S for mangelfulde transaktionsindberetninger.

En transaktionsindberetning er en rapport som værdipapirhandlere er forpligtet til at sende til Finanstilsynet for hver handel i finansielle instrumenter, der gennemføres. Transaktionsrapporten er omfangsrig, og man er forpligtiget til at sende transaktionsindberetninger til Finanstilsynet senest ved afslutningen af den følgende arbejdsdag efter en handel er gennemført.

Saxo Banks indberetninger af transaktioner har siden begyndelsen af 2018 været forbundet med en række mangler. Finanstilsynet har derfor påbudt Saxo Bank A/S at gennemføre tiltag som sikrer fuldstændige og nøjagtige oplysninger i indberetninger af transaktioner.

Steen Blaafalk, Group Financial & Risk Officer, har følgende kommentar til Finanstilsynets påbud: ”Vi opdagede selv nogle unøjagtigheder i flere af de transaktionsindberetninger, vi som bank dagligt foretager til relevante myndigheder, hver gang vores kunder handler med finansielle instrumenter.  

Det orienterede vi naturligvis Finanstilsynet om, ligesom vi selv foretog en større undersøgelse af vores rapporteringssystemer og procedurer for at afklare årsagen bag de fejlbehæftede rapporteringer. 

Vi tager selvfølgelig påbuddet til efterretning, og har i dialog med Finanstilsynet iværksat de nødvendige initiativer, der gør, at det konkrete påbud er efterlevet indenfor den af Finanstilsynet fastsatte tidsfrist.” 

Lasse Lilholt

Global Head of Communications & PR

+45 3977 63 44 
press@saxobank.com

Hos Saxo Bank tror vi på, at når du investerer, så åbner du også op for en ny nysgerrighed på verden omkring dig. Som leverandør af multi-asset investeringsløsninger ønsker Saxo Bank at gøre nysgerrige mennesker investeret i verden. Vi er forpligtet til at gøre det muligt for vores kunder at få mere ud af deres penge. Saxo Bank blev grundlagt i København i 1992 med en klar vision om at gøre de globale finansielle markeder tilgængelige for flere mennesker. I 1998 lancerede Saxo Bank en af de første online handelsplatforme i Europa, hvilket gav alle, der ønskede at investere både nem adgang til de globale finansielle markeder og værktøjer af professionel kvalitet.

I dag er Saxo Bank et internationalt prisvindende selskab specialiseret i løsninger til investorer, der er seriøse omkring at få mere ud af deres penge. Som en velkapitaliseret og profitabel fintech er Saxo Bank en fuldt licenseret bank under Finanstilsynets tilsyn med mægler- og banklicenser i flere jurisdiktioner. Som en af verdens første fintech-virksomheder fortsætter Saxo Bank med at investere kraftigt i vores teknologi. Saxo Banks kunder og partnere har bred adgang til globale kapitalmarkeder på tværs af aktivklasser på vores brancheførende platforme. Vores åbne bankteknologi gør det muligt for flere end 150 finansielle institutioner, der som vores partnere kan øge deres kunders oplevelse, når de investerer. Saxo Bank har hovedkontor i København og har mere end 2.300 medarbejdere i finansielle centre rundt om i verden, herunder London, Singapore, Amsterdam, Hong Kong, Zürich, Dubai og Tokyo.

For mere information gå til: www.home.saxo

Saxo Bank A/S (hovedkontor)
Philip Heymans Alle 15
2900
Hellerup
Danmark

Kontakt Saxo Bank

Vælg region

Danmark
Danmark

Handel og investering indebærer risici
Alle handler indebærer en risiko. Læs mere. For at hjælpe dig med at forstå risiciene har vi samlet nogle dokumenter med central investorinformation (KID'er), der viser risici og afkast for hvert enkelt produkt. Yderligere KID'er er tilgængelige på vores handelsplatform. Læs mere

Dette website er tilgængeligt fra ethvert sted i verden, men indholdet på websitet er relateret til Saxo Bank A/S og er ikke specifik for nogen enhed i Saxo Bank gruppen. Alle kunder vil indgå i et kundeforhold med Saxo Bank A/S underlagt dansk lovgivning.