Zealand Pharma brager op efter aftale med Roche

Oskar Barner Bernhardtsen
Nordisk investeringsstrateg
Zealand Pharma brager op efter aftale med Roche
Zealand Pharma aktien stiger her til morgen med over 25 %, og var på et tidspunkt oppe med hele 40 %. Den store stigning skyldes en ny meget stor aftale med den Schweiziske medicinalgigant, Roche.
Aftalen omhandler Zealand Pharmas præparat, Petrelintide, der i øjeblikket er et fase 2 studiet, og derfor ikke endnu er godkendt som et produkt der kan sælges i markedet. Petrelintide er som Novo Nordisks, Wegovy, og Eli Lillys, Zepbound, et vægttabsmedikament, men i stedet for at være lavet på en GLP-1 platform, er Petrelintide en amylin analog, der efter sigende kan betyde færre bivirkninger for patienterne.
Som det kan ses nedenfor, betaler Roche et markant beløb på 1,4 mia. USD nu, hvilket kan udvikle sig til en samlet betaling for samarbejdet på op til 5,3 mia. USD, når milestone-betalinger er inkluderet. Samtidig modtager Zealand en overskudsdeling på 50 % af overskuddet genereret fra Petrelintide i Europa og USA.
Taget i betragtning af, at Zealand Pharmas samlede markedsværdi var på lige over 30 mia. kr. i går, må man betegne denne aftale med Roche som en kæmpe aftale.
Petrelintide er stadig en del år fra at blive lanceret som et reelt produkt til vægttab, men de nyeste data viser, som vist nedenfor, et vægttab på op til 8,6 % på blot 16 uger. Til sammenligning har Novo Nordisks, CagriSema, ved REDEFINE 1 studiet udgivet d. 20. december 2024, indikeret et vægttab på op til 22,7 %, men over 68 uger.
Aftalen i dag kan også være med til at forklare, hvorfor Novo Nordisk aktien endnu engang dykker. Roche er Europas næststørste medicinalvirksomheder efter Novo Nordisk, og denne aftale er et klart signal på, at de er klar til at gøre indtog på vægttabsmarkedet i de kommende år og give yderligere konkurrence til Novo Nordisk og Eli Lilly.